Vi har medarbejdere med brede faglige kompetencer indenfor alle vores respektive arbejdsområder.
Til hver enkelt sag kan vi derfor tilknytte højt kvalificerede medarbejdere, som har relevant erfaring og ekspertise til den givne del af den samlede opgave.
Hos os kan vi godt lide at påtage os styringen af byggeriet fra start til slut.
baeré er desuden en røgfri arbejdsplads.
Organisation
Den daglige ledelse består af Niels Baeré, som også er grundlæggeren af firmaet.
I kraft af vores størrelse har vi et tæt samarbejde med vores medarbejdere på tværs af faggrupperne samt tæt kontakt til kunden.
Derudover tager firmaet et stort socialt ansvar. Blandt andet støtter vi lokale foreninger som Snurretoppen, NGI, Stevns Teaterforening, Magleby Forsamlingshus, Åbne Atellierdøre Stevns og lokale kunstnere.
baeré ser det også som et naturligt ansvar at ansætte lærlinge, så vi også i fremtiden har dygtige håndværkere.
Vokseværket i medarbejderantal gjorde også, at kontoret i hjemmet blev skiftet ud med en nærliggende bondegård, hvor en tidligere grisestal blev til værksted. Senere endnu rykkede vi til Kirkevej, hvor den lokale smed skulle sælge sin erhvervsejendom. Her var der optimale forhold for de ansatte, både værkstedsmæssigt men også i forhold til at have rammerne for at kunne mødes i fællesskaber.
Firmaet skiftede navn til baeré i 2002, da flere faggrupper kom ind under samme tag, og det derfor ikke længere udelukkende var en tømrerforretning. I dag er vi 15 personer.
Gennem tiden har vi arbejdet for Esprit-koncernen med opbygning af butikker og messestande både i Sverige og Danmark, om- og tilbygning af flere skoler i lokalområdet, blandt andet Skelbækskolen i 2000, tilbygninger og inddragelse af baggårde i indre København, blandt andet hvor United Colors of Benetton butikken ligger i dag på Købmagergade og Strøget samt genopbygning af Ghanas ambassade i Charlottenlund.